De grundmotoriske sanser - Primærsanserne

Grundmotorik – Primære sanser.

Grundmotorikken består af tre primære sanser. På givne tidspunkter sætter disse sanser gang i en række reflekser, der i en bestemt rækkefølge hjælper barnet på vej mod den bevidste beherskelse af kroppen.
Grundmotorikken udvikles primært inden for barnets første 18 måneder - herefter skal de i hverdagen vedligeholdes med den rette stimulation.

Vestibulærsansen – Hovedbalancesansen

Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balancen.
Sanseorganet befinder sig i det indre øre og består af tre buegange og to sække. Sanseorganet indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Dette opfanges af små fimrehår, som sender besked til hjernen, så den kan registrere hovedets stilling og bevægelser i alle planer.
For at vedligeholde en god balance skal denne sans stimuleres gennem hele livet. Børn skal derfor have gode muligheder for at bevæge sig på alle måder/i alle retninger.
Eksempelvis:

· Danse og tumle med barnet
· Slå kolbøtter
· Dreje rundt om sig selv eller dreje rundt på en kontorstol
· Gynge i hængekøje, gynge eller gyngestol
· Trille barnet på forskellige underlag
· Lade barnet hænge med hovedet nedad - ved f.eks. at tage fat om barnets lår eller hofteled.

Taktilsansen – Følesansen

Følesansen er den sans, der gør, at vi kan mærke og registrere forskellige typer berøring.
Sansen kan opdeles i en indre sans (den beskyttende del) og en ydre (den undersøgende del).
Sansen fortæller barnet om sig selv og om omverdenen. Sansen registrerer om en berøring er blød/ hård - kold/ varm - rar/ubehagelig o.s.v. – for derefter at sende besked til hjernen om, hvad der er på færde, så kroppen kan reagere relevant.
Sanseorganerne findes overalt i huden og i slimhinderne.
Taktilsansen skal til stadighed stimuleres, hvilket gøres gennem forskellige former for berøring.
Eksempelvis:

Massage, berøring direkte på huden
Svømning, leg i vand
Frottering med håndklæde
Svøbe barnet

Kinæstesisansen – Muskel/ledsansen

Kinestesisansen sørger for at muskler spændes og afspændes alt efter behov. Herved bruges den mængde muskelkraft, der er nødvendig for at udføre en given bevægelse. (skal man f.eks. løfte en liter mælk og har prøvet det nogle gange, ved hjernen, hvilken besked den skal sende til musklerne dvs. med hvilken kraft, man skal løfte mælken). Sansen er desuden grundlaget for at kunne mærke, hvilken stilling et led befinder sig i.
Sanseorganerne findes i alle muskler, sener og led.
Kinæstesisansen bygger på de to foregående sanser. Hvis ikke vestibulær- og taktilsansen er velfungerende, vil kinæstesisansen afsløre det i form af upræcise og ukoordinerede bevægelser.
Sansen stimuleres ved alle aktive bevægelser.

Eksempelvis:

Kravle, krybe og klatre
Hoppe, balancegang og stå på et ben
Danse, dreje rundt
Gå på ujævnt underlag (f.eks: brosten, knoldet jord)

Tonus.

Ved muskeltonus forstås musklernes hvilespænding, musklernes parathed, og dette er ikke det samme som muskelstyrke.
Musklernes hvilespænding er den spænding, der findes i musklerne, når vi vågner om morgenen,
og denne hvilespænding er forskellig fra menneske til menneske. Musklerne vil derfor hos nogle fremtræde hårde og hos andre bløde.
Tonus reguleres fra hjernen og er påvirket af vestibulær- og taktilsansen plus alle kroppens øvrige sanser.
Et barn med lav tonus, skal bruge langt mere spænding/kraft for at udføre nøjagtigt samme
bevægelse som et barn med normal tonus. Da disse børn derfor skal arbejde mere, bliver de hurtigere trætte og må hvile mere. Et barn med lav tonus har desuden ofte upræcise bevægelser.

Tonus kan øges ved at vække hjernen med kraftig sansestimulation, d.v.s. give mange og forskellige sanseindtryk.
Det modsatte er gældende ved for høj tonus, hvor hjernens vågenhed skal dæmpes.
Disse børn kan have svært ved at slappe af i kroppen og få ro i musklerne.

Arousal

Arousal er hjernestammens vågenhed eller modtagelighed for sanseindtryk. Den ligger for de fleste i det store normalområde, men den kan også være for høj eller for lav. Da hjernen konstant modtager en omfattende strøm af impulser fra alle vores sanser, skal den kunne vælge lige netop dem, der er vigtige i den aktuelle situation. Samtidig skal den kunne lukke for øvrige irrelevante sanseindtryk. Denne integration bør foregå helt automatisk på det ubevidste plan. En god sanseintegration gør, at vi handler målrettet på tid og sted.
Arbejdet med de primære sanser ligger på hjernestammeniveau, og derfor kan vi påvirke barnets arousal med træning. For mange sansemotorisk dårlige børn har for høj eller for lav arousal stor betydning for deres koncentration, da normal opmærksomhed og normal arousal er en forudsætning for koncentrationen.

Kendetegn for et barn med for lav arousal:

  • Virker sløvt / dovent
  • Dagdrømmer
  • Er god til at sidde og nusse i lang tid alene
  • Kan som baby ligge længe alene på et tæppe uden at brokke sig
  • Er nemt – for nemt
  • Falder i søvn ved brystet, når det som spæd skal spise

       Kendetegn for et barn med for høj arousal:

  • Er i konstant bevægelse
  • Har svært ved at finde ro
  • Er sensitivt, overreagerende på sanseindtryk - mangler filter til at sortere i sanseindtryk
  • Er føle-, lyd- og lysfølsom
  • Har brug for forudsigelighed
  • Har svært ved at koncentrere sig

 

Tilbage til Motorik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forside.. l.. SKAARUP.. l.. Rytmik.. l.. Motorik.. l.. Motorikvejledning.. l ..Priser.. l...Partnere.. l ..Kontakt.. l.. Blog


www.skaaruprytmik.dk 2012-2013 All rights reserved Website released May 2012 Foto: Monica Bach & Christina Skaarup Design& Layot Lynekilde.dk 2012

© Skaaruprytmik 2014